Skærgårds Krydstogt i sydvestlige Tyrkiet

Vi sejler på traditionelle tomastede træskibe, i et af verdens smukkeste naturområder. Der er afgang fra Marmaris, Fethiye eller Göcek på den tyrkiske sydvest kyst.

Blue coast yachting, den tyrkiske skærgård, historiske mindesmærker, sejlads i skærgården, gulet krydtogt

Vandet er krystal klart og skærgården rig på historiske mindesmærker.

I løbet af en uges sejlads, kastes anker i smukke vige og bugte. Her er vi ved Batik Haman, hvor du kan bade og snorkle i og omkring et romersk bad.

Når kaptajnen ved, at vore gæster er glade for at snorkle, vil han gøre sit bedste for at finde ankerpladser, med de klareste vand. Alle skibene har svømmefødder og snorkler du kan låne, men vil du være helt sikker på størrelse og kvalitet, er det en god ide at tage sit eget udstyr med.

Sol og afslapnings garanti

Mens kaptajnen krydser mellem skønne vige og betagende bugte, kan du nyde solen eller hvile dig i skyggen.

Vi finder de bedst mulige ankerpladser, der tilgodeser vore gæsters ønsker om fred og ro, en smuk natur at hvile øjnene på, og skønt vand at bade i.

Der sejles ofte for motor, men på nogle af skibene kan der sættes sejl. Typisk vil der være 2 eller 3 sejladser dagligt af kortere varighed. Der er mange skønne steder, vi gerne vil vise dig.

Området omkring Göcek kaldes også De 12 ø'ers Paradis, og en stor del af ø'erne, skovene og de tyrkisblå bugte er naturbeskyttelses område.

Det er i den tyrkiske skærgård på sydvest kysten, at der er de bedste muligheder for både at opleve og nyde, slappe af og blive forkælet.

Her kan du sove på dækket, svømme morgensolen i møde, og deltage i spændende udflugter på land eller muntre dig med vandsportsaktiviteter.

Indkvartering og velkomst

Om bord på skibet er der indkvartering i dobbeltkahytter med eget bad/toilet. Comfort class skibene er indrettet hyggeligt med det som der er behov for, og jo højere klasse skibet har jo mere luksuriøst er det udstyret. Billedet er fra et skib i comfort/premium klassen med A/C.

Når vores gæster er kommet om bord, bliver der budt velkommen, kaptajnen præsenterer sin besætning, og holder et kortere informationsmøde, så gæsterne kan være godt orienterede om ugens program, særlige ting som de skal være opmærksomme på, herunder sikkerheden om bord.

Særlige ønsker kan være aftalt i forbindelse med bookingen.

 

Forplejning om bord

Vi lever efter ordsproget "uden mad og drikke, du'r søhelten ikke" - derfor serverer vi både velsmagende og sund krydstogt menu, med masser af grøntsager og salater, alt tilberedt fra bunden med de friskeste råvarer. Det er vigtigt for os at give en lille rundrejse i det fantastisk tyrkiske køkken, kombineret med et moderne tilsnit af både fisk og barbeque.

I forbindelse med booking af en uges sejlads, er der mulighed for at tilvælge forskellige menuer, f.eks. vegetar menu, eller "alt godt fra havet" menu, eller en menu med kødretter til både frokost og aftensmad.

Der indgår kaffe og te, samt eftermiddags kaffe og te i prisen. Andre drikkevarer, herunder flaskevand, købes i skibets bar, som har både internationalt og lokalt udvalg af drikkevarer.

Udflugter og underholdning

Der er rige muligheder for at arrangere udflugter på land, og vi fremsender gerne særskilt informations materiale herom.

Fra Fethiye arrangeres bl.a. udflugt til spøgelsesbyen Kaya Köyü, oldtids borgen Tlos og slugten Saklikent.

Fra Göcek kan du komme på en romantisk flodsejlads, hvor vi besøger mudderbad og mineralske varme kilder, ser de berømte lykiske kongegrave og oplever den næbbede havskildpadde caretta caretta i sit eget element.