Ophold og Indkvartering

De fleste skibe har mellem 6 og 8 dobbelt kahytter. Alle kahytter har eget bad/wc. Nogle skibe har enkeltsenge i kahytterne, de fleste har dobbeltsenge. De fleste gæster vælger dog at sove udenfor, på det overdækkede soldæk. Den oplevelse må du love dig selv! At falde i søvn under et blinkende tæppe af stjerner, og vågne til den glødende solopgang, er helt unikt.

I kahytterne findes sengetøj (puder og tæpper), samt håndklæder til personlig brug under dæk. Du skal selv medbringe badelagen til hav- og solbad. Se mere om skibene og faciliteter her.
 

Forplejning om bord

En stor af oplevelsen om bord på et luksustræskib, er den skønne mad som kokken frembringer i sit lille skibskøkken. I løbet af en uges ophold, vil du blive ført med rundt i nogle af de lækreste retter fra Middelhavs køkkenet, tilberedt med ekspertise og nænsomhed fra de bedste råvarer. Masser af friske grøntsager og frugter, som er modnet under solen.

Menuvalg er muligt, når du chartrer et helt skib. På rejser, som er arrangeret med program og tema, er der en fast menu, ligesom ved kahyts charter. Under alle omstændigheder er maden fantastisk, velsmagende og rigelig.

Full Board:

Når en rejse udbydes med Full Board, betyder det, at alle måltider er inkluderet i rejsens pris, og at drikkevarer skal købes om bord på skibet/opholdsstedet.

Hos Blue Coast Yachting, er vores standard Full Board koncept som følger:

På ankomstdagen serveres eftermiddagskaffe/te, samt aftensmad. Ved ankomst efter kl.22.00 og inden midnat serveres et lettere snackmåltid.

De følgende dage serveres morgenmad, frokost, eftermiddags snack og aftensmad. Te og kaffe er inkluderet til morgenmad og eftermiddags snack.

På afrejsedagen serveres morgenmad.

Der er mulighed for at lave individuelle aftaler om, hvordan menuen skal sammensættes, og ofte vil drikkevand til alle måltider være inkluderet i Full Board aftalen også.

Delvis Halfboard:

(Kun mulig på sejlads fra og til Rhodos).

Da vi sejler mellem græske øer og den tyrkiske vestkyst, vil der på denne rute være mulighed for at vælge delvis halfboard, der betyder at vi på forhånd aftaler hvor mange gange der anløbes havn i løbet af en uges sejlads, hvor I ønsker at spise aftensmad på hyggelige restauranter og taverna'er.

Prisen varierer af hensyn til antallet af havneanløb - flere havneanløb betyder højere pris.

Derfor er det lettest at kontakte Marianne på telefon + 45 2168 1117 (Danmark) eller Ekrem i Tyrkiet på +90 532 411 9587 - eller send os en mail med Jeres ønsker, på bluecoast4u@gmail.com 

så laver vi et tilbud, som passer til Jeres ønsker.

 

All Inclusive

Hos os kan vi lave aftaler med hel eller delvis all inclusive, så det afhænger af hver aftale individuelt, hvad der skal være med og hvad der skal være ekstra.

Mange gæster vælger at have forudbetalt for f.eks. drikkevand, kaffe og te, så dette indgår i den samlede pris for ugen. Andre har softdrinks, øl og vin med, og stærkere drikkevarer er ekstra. Og på vores yoga retreats har vi ofte en kombination af drikkevand og frisk presset juice inkluderet.

Generel All Inclusive indeholder:

Drikkevand, kaffe, te, softdrinks, juice fra koncentrat, øl, lokale standard vine og lokal spiritus.

Priser for generel All Inclusive i sommeren 2022 er:

Voksne: 220,00 euro pr. person pr. uge.

Unge under 18 år: 110,00 euro pr. person pr. uge (ingen øl, vin eller alkohol).

Børn under 2 år: 50,00 euro pr. person pr. uge. De små drikker nok ikke så meget sodavand, til gengæld ligger der implicit, at der skal varmes flasker og babymad, tilberedes særlig mad til måltiderne.

Luksus All Inclusive:

Vælger du luksus all-inclusive på drikkevarerne, får du udover ovennævnte følgende ekstra:

Lokal champagne ved velkomsten om bord, samt i forbindelse med afrejse. Lokale vine af superior kvalitet, lokale og originale internationale mærker af spiritus, et glas friskpresset appelsinsaft i forbindelse med morgenmaden.

Prisen pr. voksen er 280,00 euro pr. uge.

For unge under 18 år (ingen øl, vin eller spiritus) 110,00 euro pr. uge.